Værten er den samme, det er panelet også – dilemmaerne er nye.

Maria er tilbage i sofaen med Janne, Julie og Signe og sammen gør de deres allerbedste for at hjælpe med jeres indsendte dilemmaer. Husk, at hvis du selv sidder med et dilemma, så kan du indsende det helt anonymt.

Dilemmaer

I denne episode gennemgår Maria sammen med mor-panelet følgende dilemmaer:

#1 dilemma: Det med broren, der er gået fra sin kone midt i planlægningen af en barnedåb

Hej Mo(r)nopolet – er jeg bare totalt mærkelig i det her?

Vi skulle i februar holde dåb. Min bror og hans børns mor gik fra hinanden kort efter, at vi havde sendt invitationer ud til dåben, hvorfor hun selvfølgelig også står på invitationen, da vi jo ikke vidste, de ville gå hvert til sit. De har været sammen i 9 år, men min bror finder en ny kæreste kort efter. 

Jeg spørger ham, om han vil have sin nye kæreste og hendes datter med til dåben – jeg skriver det i en besked på Messenger, og han ser beskeden, men svarer ikke før 2 uger efter! Hvilket er 1 uge efter sidste svarfrist.

Hans nye kæreste kan desværre ikke komme, men X og pigerne vil selvfølgelig gerne med.

Jeg skriver tilbage, at pigerne er velkomne, men da han ikke er sammen med X mere, så synes jeg faktisk, det er lidt underligt, at hun skal med? 

Han spørger hvorfor, for han synes jo, at hun stadigvæk er lige så meget familie, som hun altid har været… jeg svarer tilbage, at hvis det er så vigtigt for ham, at hun er med, så lad hende komme med… men at han ikke bare kan forvente, hun skal med til alle familie arrangementer fremover…

Jeg modtager så en lang besked fra ham en nat, hvor det korte af det lange er, at “hun er hans familie, de er et hold, og at ingen af dem deltager på lørdag”.

Er jeg total urimelig? Jeg inviterer da heller ikke min store drengs far med til deres børns fødselsdage osv, bare fordi han er min søns familie? Ja, de har været sammen i mange år, men jeg ser hende ikke som familie som sådan? Hun er ikke en, jeg selv har opsøgt kontakt med – og heller ikke omvendt? Vi har kun snakket sammen, når vi har mødtes til familieting? Så vi har altså aldrig haft en venskabelig relation. Min mor mener, at jeg burde have ladet det ligge til efter dåben… måske hun har ret… men hvis ikke nu, hvornår skulle jeg så have sagt fra?

#2 dilemma: Det med karrierekvinden, hvis mand skal tage det meste af barslen, men som mødes af skepsis

Hej Mo(r)nopolet, 

Jeg er karrierekvinde med kæmpe K, men er nu også efter flere års prøven blevet gravid. Min kæreste og jeg er henrykte! Vi har snakket meget om, hvad vi gør med barslen herhjemme og er begge både enige i og komfortable med, at min kæreste tager størstedelen af barslen – det giver så god mening for os.

Mit dilemma opstår i mødet med andre omkring vores beslutning. Når jeg fortæller folk om vores beslutning, er jeg næsten udelukkende blevet mødt af kommentarer som: “Det kan I da ikke – det er tid med baby, du aldrig får tilbage igen, hvis du bare giver det til far” eller “det er jo bedst for baby, hvis det er dig, der tager barslen”, og jeg er simpelthen så forvirret over – for det første: Hvad, folk tænker, er acceptabelt at sige til andre, men for det andet også, at folk nærmest får det til at lyde som om, at det er skadeligt for baby, hvis far tager størstedelen af barslen – det er jo ikke sådan, at jeg ikke skal på barsel overhovedet, men selv hvis jeg ikke skulle, er det vel stadig vores valg.

Jeg er ikke som sådan kommet i tvivl om vores beslutning, men det sætter da tanker i gang, og i situationer hvor jeg snakker med folk om det, tør jeg næsten ikke at sige, hvad vores plan er, for jeg har ikke altid overskud til at stå på mål for det…